Proces og opmåling

Fra første møde til færdige gardiner på bare 6 uger

Vi arbejder med en gennemprøvet og smidig proces, hvor vi effektivt og i samspil når frem til den helt rigtige og personlige løsning.

– Vi starter oftest med et fysisk møde hos os, hvor du kan se og mærke forskellige tekstiler og gardinløsninger i vores showroom. Det er en god ide at medbringe billeder og ca. mål af dit hus og vinduespartier til dette første møde.

– Efter en samhørig proces sender vi første tilbud med forbehold for ændringer, når dit hjem er målt endeligt op.

– Du kan vælge at opmåle selv, og spare den del eller lade os gøre det. Vi har udarbejdet en udførlig opmålingsguide, til dig der er god med et målebånd.

– Godkender I tilbuddet tilretter vi tilbuddet på baggrund af de endelige mål.

– Efter blot 6 uger kommer vi med de færdige gardiner, som vi monterer med vores egne erfarne fagfolk.

– Gardinerne skal ofte hænge en uges tid med gardinbånd, inden de kan tages i endeligt brug.

Opmålingsguide

Opmålings-
guide

Vi har her valgt at hjælpe jer med en guide, så I selv kan måle jeres gardiner op, og det er ganske let.

Find den gardinløsning der passer til dit behov nedenfor, og følg den enkelte opmålingsguide. Du kan også finde inspiration til detaljer som gardinets længde ift. gulvet, opdeling af gardinet og andre vigtige visuelle detaljer. Derudover er der nyttige tips til, hvordan du løser udfordringer som rør og radiatorskjulere under viduet. God fornøjelse!

Væg til væg gardin

1. Bredden: Har i en væg med 2 eller flere vinduer, skal i måle fra væggens fulde bredde ved overgangen til loft.
2. Højden: Mål loftet tre til fire steder fra gulv til loft, send minimum- og maksimumshøjden til os, så finder vi en middelvej.

Væg til væg gardin m. stuk

1. Bredden: Har i en væg med 2 eller flere vinduer, skal i måle fra væggens fulde bredde ved øverste stukkant.
2. Højden: Mål loftet tre til fire steder fra gulv til loft, send minimum- og maksimumshøjden til os, så finder vi en middelvej.

Enkelt gardin

1. Bredden: Mål bredden af vinduet inkl. karme – Gang tallet med 1,6, så har du målet på din gardinstang. Eks: Vindue inkl. karme = 140 cm; 140 x 1,6 = 224 cm. På denne måde har du luft nok på begge sidder, til at du kan trække gardinerne fuldt fra, uden de optager for meget dagslys.
2. Højden: Mål loftet to til tre steder fra gulv til loft, send minimum- og maksimumshøjden til os, så finder vi en middelvej.

Rulle- eller foldegardin

1. Bredden: Mål bredden inde i vinduesrammen, der hvor du ønsker at gardinet skal hænge, og mål dertil to til tre andre steder, og oplys det smalleste mål
2. Højden: Mål højden fra toppen af vinduets ramme til vindueskarmen – Mål gerne to forskellige steder, og send os begge mål.

Gardinets opfold

Du kan frit vælge hvilken type opfold du ønsker i bunden af dit gardin.

1: Som udgangspunkt laver vi altid opfold i samme mål som bølgebåndet, så du har samme kant i bund og top.
2: Du kan vælge at få vægtet bund, så de hænger mere tungt.
3: Du kan også vælge et kortede eller længere opfold hvis det for eksempelt skal have samme højde som dine fodpaneler.

Gardinets afstand til gulvet

Du kan frit vælge om dit gardin skal ligge på gulvet, eller om det skal svæve henover gulvet.

1: Flydende: Tilføj et 4-6 cm slæb for et mere klassisk, tungt look. Dette er også en god løsning, hvis gulvet er meget skævt.
2: Svævende: Gardinet stopper lige over gulvet med 1-2 cm luft mellem gulv og gardin.
3: ”Kiss the floor” Gardinet stopper få mm over gulvet. Denne løsning kræver at gulv og loft er i 100% vatter, da det ellers giver et rodet udtryk.

Gardinets opdeling

Ønsker du ét langt gardin, som trække fra til den ene side? Eller foretrækker du et opdelt gardin, som kan fordeles lige på hver side af vinduet?

1: Ét langt gardin som følger hele gardinstangens længde.
2: To separate gardiner, der mødes på midten og trækkes fra til hver sin side.
3: Du vælger selv hvor mange fag du ønsker dit gardin i – Vi syer efter dine ønsker.

Rør og radiatorskjuler

Rør: Er der rør der løber hvor gardinet skal hænge, skal du måle afstanden til væggen på ydersiden af rørene, så en afrundet skinne kan monteres, og gardinet kan køre frit.

Radiatorskjuler: Har du en radiator eller radiatorskjuler under vinduet, skal du måle afstanden til væggen på ydersiden af denne, så en afrundet skinne kan monteres, og gardinet kan køre frit.